OplevBarcelona.dk - Seværdigheder i Barcelona
Udvekslingsstudent i Australien

Få Australien og Sydney ind under huden på udveksling

Når du tager på udveksling i Sydney, vil du opleve et skolesystem og en natur, der er helt anderledes end den herhjemme. Australierne er som folkefærd meget søde og imødekommende, hvilket gør det til et oplagt sted at bo i et år.

Drømmer du om at leve og bo i Sydney og få landet Down Under helt ind under huden, er det oplagt for dig, at du tager på udveksling, hvis du er mellem 14 og 18 år. I det tilfælde har du mulighed for at bruge et skoleår på at gå på high school dernede. Det er en kæmpe mulighed for dig for lære ozzierne at kende, når du går i skole med dem, bor sammen med dem og dyrker sport og andre fritidsinteresser sammen med dem.

Du kan komme på udveksling flere forskellige steder i Australien; hvis du gerne vil til Sydney, er der derfor rigtig gode muligheder for det. En af de organisationer, der sender elever til Sydney, er danske IntoHighschool. De har faktisk et særligt Sydney-program, hvor du selv har mulighed for at vælge din værtsfamilie og kan vælge mellem at være væk i 12 uger, et halvt eller et helt år. Læs mere om dem her.

Det kan du opleve som udvekslingsstudent i Sydney

Som udvekslingsstudent i Sydney kommer du til at bo hos en værtsfamilie i den nordlige del af Sydney. Denne del ligger ud til vandet, hvilket giver dig gode muligheder for aktiviteter på og ved vandet. Din værtsfamilie og dine nye venner i landet, skal nok hjælpe dig med, hvor det er sikkert at bade og surfe.

Australierne generelt meget åbne og nysgerrige, og du vil have nemt ved at falde til i din værtsfamilie. Det er en kæmpe fordel for dig at have dem til at støtte dig. Ozzierne er også meget stolte af deres anderledes og flotte natur og dyreliv, og din værtsfamilie vil derfor højst sandsynligt tage dig med ud for at opleve den. Det er der gode muligheder for i nærheden af Sydney.

Sådan er det at gå i skole i Australien

Du kan som udvekslingsstudent selv vælge, om du vil gå på en privat eller en offentlig skole. Det giver dig mulighed for at vælge den type skole, der passer til dig.

Lige meget om du vælger en privat eller en offentlig skole, vil du nok synes, at skolesystemet virker noget gammeldags i forhold til det i Danmark. For eksempel skal du gå i skoleuniform, medmindre du går i 3.G. Derudover bliver der stillet meget store krav til lektier og disciplin i skolen. Det er derfor noget, som du må tage som en oplevelse.

Det hele kommer dog ikke til at være disciplin og lektier i skolen. Du har nemlig mulighed for at vælge mellem en række forskellige valgfag, der som regel er af langt mere kreativ karakter.